Et kursus for teknikere i service- og vedligehold
Dette L-AUS-kursus har udelukkende fokus på el-arbejde i industrien og er målrettet industrielektrikere og teknikere i facility og vedligehold.
Vi former kurset efter jeres hverdag og opgaver. Før kurset tager underviseren direkte kontakt, så kursusindholdet får det rette fokus og bliver tilpasset jeres virksomhed.
På L-AUS-kurset bliver medarbejderne klædt på med viden om krav for arbejde på eller nær elektriske installationer (EN 50110-1), værktøj, målinger, PPE, aflåsning og meget andet.
L-AUS-kurset tager 2,5 time og afholdes altid i jeres virksomhed.
Kursets indhold
- Personlige værnemidler (PPE)
- Påvirkning af kroppen ved elektrisk stød
- Nærved-arbejde
- Korrekt anvendelse af værktøj
- Aflåsning
- Risikovurdering
- Måling
Få det praktiske med
I kan med fordel kombinere teorien med en praktisk del, hvor undervisningen rykker ud i produktionen, og der kommer fokus på jeres specifikke arbejdsopgaver og risici i udvalgte situationer. Her kan vi gennemgå arbejde på tavler, PPE i praksis og tage udgangspunkt i jeres interne risikovurderingsprocedurer.
Vælger I at tage den praktiske del med, tager kurset 4 timer i alt.
Førstehjælp med fokus på elulykker
Som en del af L-AUS-kurset tilbyder Elsikkerhed også førstehjælp med særligt fokus på el-relaterede ulykker som et tilvalg.
Vælg det format, der passer bedst til jer:
- 45 min: en kompakt, teoretisk genopfriskning af livreddende førstehjælp.
- 3 timer: et grundigt og praktisk førstehjælpskursus med fokus på ulykker og træning i hjerte-lungeredning.
Læs mere om førstehjælpskurset her.
Ofte stillede spørgsmål om L-AUS kursus
Hvor tit skal man have L-AUS kursus ifølge de nye krav?
I bekendtgørelsen om elektriske installationer er kravet om en årlig opdatering af L-AUS bortfaldet, og det er alene virksomhedens ansvar at medarbejderne er tilstrækkeligt uddannet og periodisk bliver opdateret til at kunne arbejde sikkert på installationer under spænding (BEK 1082 af 12/07/2016, §79).
Man skal dog være opmærksom på at det udelukkende gælder for arbejde der falder ind under BEK 1082, og altså ikke hvis man arbejder på f.eks. maskiner, elektriske anlæg eller tavler. Her gælder i stedet Arbejdtilsynets vejledning om sikker el på maskiner.
Hos Elsikkerhed vil vi altid anbefale, at man stadig afholder L-AUS kursus 1 gang om året for at sikre medarbejdernes kvalifikationsniveau og fokus på sikkerhed, når de arbejder på elektriske installationer.
Hvad med online L-AUS kurser?
Elsikkerhed tilbyder også onlinekurser. Men her er det vigtigt at skelne mellem et virtuelt onlinekursus, som vi afholder via MS Teams, og et online e-learningkursus, som vi ikke tilbyder.
Dialogen er vores vigtigste værktøj til at motivere og inspirere deltagerne, for vi kan se at de engagerer sig og virkelig tager viden til sig. Vi oplever ofte at deltagerne faktisk under kurset erkender at de faktisk af og til overtræder reglerne overlagt. Det, at vi får det frem på kurset, hjælper virksomheden til at få rettet op den slags uhensigtsmæssige dårlige vaner.
Dermed får du langt mere værdi og sikkerhed for pengene med et L-AUS kursus fra ELsikkerhed – også online, fremfor et L-AUS kursus, hvor deltagerne sidder enkeltvis og gennemfører kurset som e-learning.
Hvor i landet afholder ELsikkerhed L-AUS kurser?
Vi kommer til dig uanset hvor i landet du ønsker kurset afholdt – lige fra Bornholm til Skagen.
Vores undervisere kommer fra både Jylland, Fyn og Sjælland.
Vores priser gælder et kursus på op til 20 deltagere, men vi holder også jævnligt åbne kurser rundt om i landet, hvor du kan tilmelde op til 5 deltagere fra samme virksomhed.
Hvad er prisen på et L-AUS kursus?
Vi giver en samlet pris på et kursus for op til 20 deltagere. Fra helt ned til 400,- kr. pr. deltager får I et L-AUS kursus i jeres virksomhed – hvor som helst i landet – som genopfrisker jeres viden på 2,5 time.
Prisen gælder for op til 20 deltagere ved kurser i Danmark på brofaste øer og inkluderer ikke moms.
Prisen på vores onlinekurser i L-AUS med deltagerbetaling ligger fra 750,- pr. deltager.
Kan man få tilskud til et L-AUS kursus?
Vores L-AUS kursus er ikke godkendt som tilskudsberettiget AMU-kursus eller som medarbejder-selvvalgt kursus under IKUF og El-Branchens Kompetenceudviklingsfond.
I stedet får du et kursus i egen virksomhed og med en underviser, som selv har arbejdet som elektriker og kender de udfordringer og spørgsmål, som I kan møde i hverdagen.
Og så lover vi, at det ikke bliver kedeligt!