Glade og tilfredse kunder
5/5

Grundlæggende Elsikkerhed (EN50110)

Et grundkursus i sikkerhed ved arbejde på elektriske installationer og anlæg.

Grundigt kursus i sikkerhed, risikovurdering og arbejdsmetoder iht. EN50110

Opfyld Arbejdstilsynets krav om instruktion af medarbejdere ved arbejde med el på maskiner eller anlæg.

Grundlæggende Elsikkerhed (EN50110) er et kursus for elektrikere og teknikere som skal vurdere risikoen og undgå farer ved arbejde på eller nær ved elektriske installationer og maskininstallationer. Når der arbejdes på maskiner eller anlæg, som ikke falder ind under Installationsbekendtgørelsen (BEK 1082), så anbefaler Arbejdstilsynet, at man opdaterer sine medarbejdere iht. EN50110-1.

Med et heldagskursus i Grundlæggende Elsikkerhed får I styr på sikkerheden ved arbejde på disse installationer samt ved måling og fejlfinding.

Altid tilpasset kursusindhold

Kurset bliver skræddersyet til jeres arbejdsopgaver.

Vi sørger altid for personlig kontakt på forhånd med den underviser, som skal holde kurset, for at få det helt rigtige fokus i kurset for jeres medarbejdere.

Kurset varer 5-6 timer og indeholder både en teoretisk og en praktisk del.

Teori med fokus på:

  • Arbejdsprocedurer og afstande jf. EN50110-1
  • Risikovurdering
  • Påvirkning af kroppen ved elektrisk stød
  • PPE
  • Lysbueberegning
  • Nærved arbejde
  • Sagkyndig eller instrueret – hvem må hvad

Praktik med fokus på:

  • Besøg i produktion eller på anlæg
  • Praktisk anvendelse af PPE
  • Typiske arbejdssituationer
  • Gennemgang af eltavler
  • Nærved-zonen
  • Risikovurdering i praksis

Grundlæggende Elsikkerhed (EN50110) er et praktisk kursus tilpasset deltagernes hverdag, som gør det lettere at relatere til det der formidles, og lettere at huske det bagefter. Det øger fokus og højner sikkerheden hos medarbejderne.

Gennemførelse af kurset udløser naturligvis et certifikat, som også indikerer deltagernes kompetence som enten ‘Sagkyndig’ eller ‘Instrueret’ indenfor de gennemgåede emner.

 

Arbejder du udelukkende med faste installationer iht. Installationsbekendtgørelsen (BEK 1082), så anbefaler vi et L-AUS kursus.

Praktiske oplysninger

Varighed
5-6 timer
Antal
Max 15 deltagere
Sted
I din virksomhed
Sprog
Dansk og engelsk
Glade og tilfredse kunder
5/5

Kundeudtalelser

Hvad siger kunderne om os?

"Efter vores kursus i Live Working med Elsikkerhed modtog jeg udelukkende positiv feedback fra medarbejderne, både af kursus, indhold, opgaver og af underviseren. De var meget tilfredse, og det er ikke altid nemt at imponere en flok smede, så stor ros herfra."
Per Christiansen, Service Manager
Frontmatec Kolding A/S
"Vi har taget et aktivt valg om at bibeholde de årlige L-AUS kurser for at holde sikkerheden i medarbejdernes bevidsthed.
Vi har benyttet Elsikkerhed til vores kurser i både regler og sikkerhed i mange år. Elsikkerheds fleksibilitet og evne til hurtigt at tilpasse kursusprogrammet, så det bliver lokalt og nærværende, er helt afgørende for, at vores medarbejdere får det optimale ud af kurserne - hver gang.”
Lars Hartmann Rømer, Afdelingschef
CBRE Teknisk Servicepartner A/S
Installation & Service Midtjylland
"Hos Ege Carpets A/S i Herning er det altafgørende at vi undgår driftstop. Vi kan ikke vente en halv time på en elektriker, hvis sikringen går og en produktionslinje står stille. Her er det guld værd at operatøren er instrueret til selv at kunne tænde igen, og så vi er kørende. Kurserne fra Elsikkerhed giver operatørerne mere ejerskab og grundigt kendskab til netop deres maskine."
Jacob Mose Bjerg, Industrielektriker
Ege Carpets A/S
Indkøbskurv

Du er ved at bestille et tilbud på:

Grundlæggende Elsikkerhed (EN50110)

Luk

Tak for din forespørgsel

Du vil modtage et tilbud fra os så snart vi har behandlet din forespørgsel.

Vi sidder klar til at hjælpe 🙂

Skriv til os her og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Så snart du sender os din besked accepterer du samtidig vores persondatapolitik