Et kursus i elsikkerhed og PPE
Bliv klædt på til en mere sikker arbejdsdag. Dette kursus er udviklet i samarbejde med Tranemo Workwear.
Med et halvdagskursus i Elektrisk arbejde og Lysbuebeskyttelse får I et overblik over elsikkerhed og korrekt PPE – med fokus på flammehæmmende og lysbuebeskyttende tøj, der forebygger alvorlige skader ved elarbejde.
Kurset er både for fagfolk der udfører elarbejde og benytter PPE til daglig, men det er også egnet til medabejdere i HQSE- og indkøbsfunktioner der ønsker at øge deres kendskab til risikovurdering og personlig beskyttelsesudstyr for at sikre, at der bliver indkøbt det korrekte PPE – ikke for lidt, men heller ikke for meget.
Altid tilpasset kursusindhold
Kurset bliver skræddersyet til jeres installationer og arbejdssituationer.
Vi sørger altid for personlig kontakt på forhånd med den underviser, som skal holde kurset, for at få det helt rigtige fokus i kurset for jeres medarbejdere.
Kurset varer 3 timer og giver jer ikke blot viden – men konkrete værktøjer til at forbedre sikkerheden og sikre korrekt anvendelse af PPE i det daglige arbejde med elinstallationer:
Overholdelse af EN 50110: EU-standarden for sikkerhed ved arbejde på eller nær elektriske installationer og anlæg, inkl. krav om PPE og beklædning.
Risikovurdering i praksis: Identifikation og vurdering af elektriske risici, med enkle og effektive værktøjer.
Lysbueberegning og PPE-anbefalinger: Beregn lysbueenergi og udvælg det nødvendige PPE, inkl. Tranemo Workwears beklædningsløsninger.
Kortslutningsberegninger: Forstå påvirkende faktorer og lær at minimere risici (afstand, afbrydningstid m.m.)
Sikre arbejdsmetoder: Metoder til sikker afbrydelse, brug af isoleret værktøj og forebyggelse af ulykker.
Arbejde med PPE i praksis: Er der mulighed for at besøger vi jeres egne tavler/installationer og taler om specifikke arbejdsopgaver og risici i udvalgte situationer, samt giver eksempler på det rette PPE til opgaven.
Mærkning af elinstallationer: Hvordan I tydeligt angiver PPE-krav på installationer i praksis.
Målinger og beregninger til PPE-mærkning af tavler kan tilkøbes.
”For os handler det om at finde det rigtige niveau for den brandhæmmende lysbuebeskyttende beklædning, inden det går galt. Fordi det er vigtigt at være beskyttet rigtig, og i henhold til de gældende standarder på området, samtidig med at det er behageligt at benytte, så det også anvendes den dag ulykken indtræffer, og ikke bare ligger bag i bilen i en taske”
– Preben Smed, Adm. Direktør – Tranemo Workwear
I elbranchen florerer der mange misforståelser om standarder, kategorier og klasser for arbejdstøj og personlige værnemidler (PPE). Det kan føre til, at elektrikeren tror, han er beskyttet – men reelt står uden den nødvendige sikkerhed, hvis han kommer ud for en lysbue.
Kurset i Elektrisk arbejde og Lysbuebeskyttelse lærer deltagerne at udføre en praktisk risikovurdering og identificere elektriske farer med enkle værktøjer. Vi gennemgår lysbueberegninger, så man kan vurdere energiniveauet ved en potentiel fejl og vælge det rette PPE. Derudover introduceres deltagerne til kortslutningsberegninger, hvor man ser på afbrydelsestid, afstand og andre faktorer, der kan minimere risikoen.
Gennemførelse af kurset udløser naturligvis et certifikat.
