Der er kommet nye betegnelser og krav for udligning
I den nye standard HD 60364 har termerne som vi bruger om udligningsforbindelser fået nye navne og der er kommet en række nye krav.
Hovedudligningsforbindelse bliver til
‘Beskyttende potentialudligning.’
Supplerende udligningsforbindelse bliver til
‘Supplerende beskyttende potentialudligning.’
Nogle krav er dog uændrede, og det gælder stadig, at følgende skal være forbundet til den beskyttende potentialudligning (hovedudligningen) i alle bygninger:
- Jordingslederen
- Hovedjordklemmen
- Metalrør til forsyning (gas, vand)
- Ledende dele, som er tilgængelige ved normalt brug
– f.eks. fjernvarmeinstallationer eller ventilationsrør af metal.