Glade og tilfredse kunder
5/5
Glade og tilfredse kunder
4/5

Maskinsikkerheds­pakken

Elsikkerhed i produktionsvirksomheder og for maskinoperatører

Elsikkerhed i produktionsvirksomheder og for maskinoperatører

Maskinsikkerhedspakken er en kursuspakke, som giver en grundlæggende forståelse for at arbejde sikkert med el på maskiner. Kursuspakken er henvendt til produktionsvirksomheder med operatører eller andre uden elfaglig baggrund, som har brug for at tilgå eltavler.

Kursuspakken er skræddersyet til den enkelte virksomhed. Vi starter med et tilsyn, hvor de relevante tavler gennemgås sammen med en el-sagkyndig fra virksomheden. Tavlerne klassificeres, så det er tydeligt hvilke, der vil kunne tilgås af medarbejderne efter kurset som ‘instrueret personale’. Derefter anvendes erfaringerne fra tilsynet til at skræddersy kurset til medarbejderne.

Arbejde på maskiner eller anlæg kræver, at medarbejderne er instrueret. Arbejdstilsynet anbefaler, at man opdaterer sine medarbejdere iht. EN50110-1.

Du får hele pakken:

  • Tilsyn på én adresse inkl. gennemgang af tavler
  • Tilpasset 2-timers kursus udarbejdet på baggrund af tilsynet
  • Deltagerne kan herefter betragtes som ‘instrueret parsonale’
  • 2 slags skilte til skiltning af tavlerne
  • Tilpasning/udarbejdelse af dokumenter. F.eks. nye procedurer, informationsopslag til medarbejdere eller lignende.

Selve kurset indeholder både en teoretisk del og en praktisk del. I den praktiske del går vi ud i produktionen og gennemgår udvalgte tavler.

Vi gør det interessant og relevant

Med praktiske øvelser, video og dialog sørger vi får at kurset er interessant og relevant. Deltagerne får et godt indblik i de risici, der er ved arbejde under og nær spændingsførende dele.

Vores kursuspakke ‘Maskinsikkerhed’ giver sikkerhed, når der arbejdes med el på maskiner. Kurset er altid tilpasset de arbejdsopgaver, som udføres i jeres virksomhed. Vi sætter fokus på man­ge af de fejl, der ofte forårsager alvorlige ulykker, og som fremover skal undgås.

Ofte stillede spørgsmål om maskinsikkerhedspakken

Mange produktionsmedarbejdere og maskinoperatører har ikke en elfaglig baggrund. Dermed har de ikke den grundlæggende viden om risici ved at omgås spændingsførende dele og de alvorlige følgevirkninger af at få stød. Alligevel har mange af dem adgang til eltavler i forbindelse med produktionen. Er der ikke en elektriker i nærheden – f.eks. på natholdet – så er det nærliggende at åbne eltavlen og selv forsøge at skifte sikringen, hvis maskinen er gået i stå.

Rigtig mange produktionsvirksomheder – og også vores kunder – har indtil nu valgt at gøre give deres maskinoperatører et L-AUS kursus med jævne mellemrum.

Her er tre grunde til at du i stedet skal vælge en Maskinsikkerhedspakke:

  1. Et L-AUS-kursus er beregnet og tilrettelagt til elektrikere og andre elfagfolk. De har haft den grundlæggende uddannelse i arbejde under spænding, og som skal blot have deres viden genopfrisket jævnligt. Desuden arbejder de typisk på faste installationer.
  2. Kurset i Maskinsikkerhedspakken er lavet til personer uden elfaglig baggrund og starter helt fra bunden med at fortælle om de risici der er forbundet med at åbne en eltavle. Det gøres meget klart hvilke ting der forsvarligt kan udføres af en ‘instrueret person’ og hvilke opgaver, der ALTID kræver en sagkyndig person.
  3. Kurset fra ELsikkerhed baseres på et forudgående tilsyn, hvor der tages billeder af eltavlerne, og det vurderes om de behøver en opdatering for at være sikre. Dette materiale bruges i kurset, som dermed bliver skræddersyet den enkelte virksomhed, og medarbejderne undervises i netop de tavler, som de omgås til hverdag.

Vi giver en samlet pris på hele kursuspakken i maksinsikkerhed, som inkluderer tilsyn, 1 kursus og skiltning af tavler.

Eftersom vi har et maximum på 15 deltagere pr. kursus, er det naturligvis muligt at tilkøbe selve kurset det antal gange, som det kræver at få alle medarbejdere af sted.

Når vi først én gang har skræddersyet kurset til din virksomhed, kan du sådan set bare henvende dig igen og kun betale for selve kursusdelen. Kurset kan afholdes når du har brug for det – f.eks. hvis du får nye medarbejdere i produktionen.

Vores priser gælder for op til 15 deltagere, og inkluderer ikke moms og kørsel.

Bestil et tilbud på en Maskinsikkerhedspakke for operatører, som klæder dine medarbejdere grundigt på, på bare 2 timer.

Praktiske oplysninger

Varighed
4+2 timer
Antal
Max 15 deltagere
Sted
I din virksomhed
Glade og tilfredse kunder
5/5

Kundeudtalelser

Hvad siger kunderne om os?

"Efter vores kursus i Live Working med Elsikkerhed modtog jeg udelukkende positiv feedback fra medarbejderne, både af kursus, indhold, opgaver og af underviseren. De var meget tilfredse, og det er ikke altid nemt at imponere en flok smede, så stor ros herfra."
Per Christiansen, Service Manager
Frontmatec Kolding A/S
"Vi har taget et aktivt valg om at bibeholde de årlige L-AUS kurser for at holde sikkerheden i medarbejdernes bevidsthed.
Vi har benyttet Elsikkerhed til vores kurser i både regler og sikkerhed i mange år. Elsikkerheds fleksibilitet og evne til hurtigt at tilpasse kursusprogrammet, så det bliver lokalt og nærværende, er helt afgørende for, at vores medarbejdere får det optimale ud af kurserne - hver gang.”
Lars Hartmann Rømer, Afdelingschef
CBRE Teknisk Servicepartner A/S
Installation & Service Midtjylland
"Hos Ege Carpets A/S i Herning er det altafgørende at vi undgår driftstop. Vi kan ikke vente en halv time på en elektriker, hvis sikringen går og en produktionslinje står stille. Her er det guld værd at operatøren er instrueret til selv at kunne tænde igen, og så vi er kørende. Kurserne fra Elsikkerhed giver operatørerne mere ejerskab og grundigt kendskab til netop deres maskine."
Jacob Mose Bjerg, Industrielektriker
Ege Carpets A/S
Indkøbskurv

Du er ved at bestille et tilbud på:

Maskinsikkerheds­pakken

Luk

Tak for din forespørgsel

Du vil modtage et tilbud fra os så snart vi har behandlet din forespørgsel.

Vi sidder klar til at hjælpe 🙂

Skriv til os her og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Så snart du sender os din besked accepterer du samtidig vores persondatapolitik
Har du spørgsmål?
Skriv til os her