Hold din viden om L-AUS ajour – hvert år
Et L-AUS kursus fra Elsikkerhed giver en årlig instruktion i arbejde på elektriske installationer på en ny og spændende måde. Vores L-AUS kursus har primært fokus på faste installationer og bruger eksempler fra elektrikernes dagligdag.
Deltagerne på L-AUS kursus får kendskab til reglerne i EN 50110-1 afs. 6.3 og Installationsbekendtgørelsen BEK 1082, som har erstattet Stærkstrømsbekendtgørelsens afs. 6, kap. 63 om arbejde på eller nær elektriske installationer.
Medarbejderne får teoretisk og praktisk kendskab til værktøj og udrustning til L-AUS, så de kan anvende, teste og vedligeholde det korrekt.
Et årligt L-AUS kursus tager kun 2,5 time og afholdes i din virksomhed, hvor som helst i landet, så du sparer mandetimer.
Er L-AUS det rette kursus for jer?
L-AUS Ajour er målrettet El-installatører og elektrikere, der primært arbejder på faste installationer.
For medarbejdere i industrien eller andre brancher end el-branchen, anbefaler vi at se på vores øvrige kurser inden for arbejde under spænding.
Her finder du:
- Kurser for maksinoperatører, servicemontører, teknikere m.fl.
- Tilpasning til den enkelte virksomhed og medarbejdernes arbejdsopgaver
- Fokus på sikkerhed for medarbejdere uden elfaglig baggrund.
Vi gør det interessant og relevant
Gennem billedeksempler, video og dialog giver vi medarbejderne et godt indblik i de lovmæssige bestemmelser i Installationsbekendtgørelsen og EN 50110-1 afs. 6.3.
Vores kurser er baseret på virkelige eksempler fra virksomhederne, som vi møder. Vi sætter fokus på mange af de fejl, der ofte forårsager alvorlige ulykker, og som fremover skal undgås.
Førstehjælp som en del af L-AUS-kurset
Elsikkerhed tilbyder også kursus i førstehjælp i forbindelse med LAUS-opdateringskurserne med fokus på el-relaterede ulykker.
I kan vælge to udgaver af førstehjælpskurset, alt efter jeres ønsker og behov:
- 45 min: en kort teoretisk gennemgang af livreddende førstehjælp.
- 3 timer: Grundigt kursus i førstehjælp med særligt fokus på elulykker inkl. praktiske øvelser i hjerte-lungeredning.
Læs mere om førstehjælpskurset her.
Ofte stillede spørgsmål om L-AUS kursus
Hvor tit skal man have L-AUS kursus ifølge de nye krav?
I bekendtgørelsen om elektriske installationer er kravet om en årlig opdatering af L-AUS bortfaldet, og det er alene virksomhedens ansvar at medarbejderne er tilstrækkeligt uddannet og periodisk bliver opdateret til at kunne arbejde sikkert på installationer under spænding (BEK 1082 af 12/07/2016, §79).
Man skal dog være opmærksom på at det udelukkende gælder for arbejde der falder ind under BEK 1082, og altså ikke hvis man arbejder på f.eks. maskiner, elektriske anlæg eller tavler. Her gælder i stedet Arbejdtilsynets vejledning om sikker el på maskiner.
Hos Elsikkerhed vil vi altid anbefale, at man stadig afholder L-AUS kursus 1 gang om året for at sikre medarbejdernes kvalifikationsniveau og fokus på sikkerhed, når de arbejder på elektriske installationer.
Hvad med online L-AUS kurser?
Elsikkerhed tilbyder også onlinekurser. Men her er det vigtigt at skelne mellem et ‘live’ onlinekursus, som vi afholder, og et online e-learningkursus.
Dialogen er vores vigtigste værktøj til at motivere og inspirere deltagerne, for vi kan se at de engagerer sig og virkelig tager viden til sig. Vi oplever ofte at deltagerne faktisk under kurset erkender at de faktisk af og til overtræder reglerne overlagt. Det, at vi får det frem på kurset, hjælper virksomheden til at få rettet op den slags uhensigtsmæssige dårlige vaner.
Dermed får du langt mere værdi og sikkerhed for pengene med et L-AUS kursus fra ELsikkerhed – også online, fremfor et L-AUS kursus, hvor deltagerne sidder enkeltvis og gennemfører kurset som e-learning.
Hvor i landet afholder ELsikkerhed L-AUS kurser?
Vi kommer til dig uanset hvor i landet du ønsker kurset afholdt – lige fra København til Skagen.
Vores undervisere kommer fra både Jylland, Fyn og Sjælland.
Vores priser gælder et kursus på op til 20 deltagere, men vi holder også jævnligt åbne kurser rundt om i landet, hvor du kan tilmelde op til 5 deltagere fra samme virksomhed.
Hvad er prisen på et L-AUS kursus?
Vi giver en samlet pris på et kursus for op til 20 deltagere. Fra helt ned til 375,- kr. pr. deltager får I et L-AUS kursus i jeres virksomhed – hvor som helst i landet – som genopfrisker jeres viden på 2,5 time.
Prisen gælder for op til 20 deltagere ved kurser i Danmark på brofaste øer og inkluderer ikke moms.
Prisen på vores onlinekurser i L-AUS med deltagerbetaling ligger fra 725,- pr. deltager.
Kan man få tilskud til et L-AUS kursus?
Vores L-AUS kursus er ikke godkendt som tilskudsberettiget AMU-kursus eller som medarbejder-selvvalgt kursus under IKUF og El-Branchens Kompetenceudviklingsfond.
I stedet får du et kursus i egen virksomhed og med en underviser, som selv har arbejdet som elektriker og kender de udfordringer og spørgsmål, som I kan møde i hverdagen.
Og så lover vi, at det ikke bliver kedeligt!