7. udgave af el-håndbogen er på gaden
Denne gang er der ændringer i eller tilføjelser til hele 15 af de i alt ca. 40 standarder, som 60364-serien omfatter.
Vær opmærksom på, at der udkommer nye udgaver hvert år, og der kan derfor være ændringer, som er lavet siden dette indlæg blev skrevet. Find alle indlæg om ændringer i HD60364 på denne side: HD 60364 udgaver
Mange af rettelserne i 7. udgave af HD60364 består i ændringer af betegnelser, som er indført tidligere og nu er rettet i alle standarder, hvor de gamle betegnelser måtte fremgå.
Det gælder f.eks. begreber som
- Brydetider erstattet af Udkoblingstider
- Effektadskiller erstattet af Lastadskiller
- Skilletransformer er erstattet med Beskyttelsestransformer
- Nødforsyning er ændret til Sikkerhedssystemer
- Nødforsyningskredse er ændret til Sikkerhedsstrømkredse
- Overbelastning er ændret til overstrøm
- Maksimalafbryder/automatsikring er ændret til Kredsbryder (MCB)
De øvrige ændringer består i tilretning af oversættelser og fejlretning.
Der er altså ikke sket gennemgribende ændringer i forhold til krav og regler for selve udførelsen af elektriske installationer.
En standard er gældende i 3 år fra udgivelsesdatoen, så har du udgave 5 eller 6 liggende, så er du dækket ind lidt endnu og behøver altså ikke nødvendigvis at anskaffe dig den nye 7. udgave.
Der er rettelser i følgende standarder:
- Del 4-41: Beskyttelse af sikkerhedsgrunde – Beskyttelse mod elektrisk stød
- Del 4-42: Beskyttelse af sikkerhedsgrunde – Beskyttelse mod termiske påvirkninger
- Del 4-43: Beskyttelse af sikkerhedsgrunde – Beskyttelse mod overstrøm
- Del 5-52: Valg og installation af elektrisk materiel – Ledningssystemer
- Del 6: Verifikation
- Del 8-2: Prosumeres lavspændingsinstallationer
Krav til særlige installationer eller områder :
- Del 7-704: Installationer på bygge- og nedrivningspladser
- Del 7-706: Ledende rum med begrænset bevægelsesfrihed
- Del 7-709: Havne, lystbådehavne og lignende områder – særlige krav til landforsyning af skibe
(Læs mere om de gennemgribende ændringer for havne fra 2020) - Del 7-710: Medicinske områder
- Del 7-711: Udstillinger, shows og stande
- Del 7-717: Mobile eller transportable enheder
- Del 7-722: Forsyning af elektriske køretøjer (Læs mere om krav til ladestandere)
- Del 7-730: Enheder på land til elektrisk landtilslutning af fartøjer til indre vandveje
- Del 7-740: Midlertidige elektriske installationer i opbygninger, forlystelsesindretninger og boder på markedspladser, forlystelsesparker og cirkusser.
Skulle du selv have lyst til at se nærmere på den nye 7. udgave af Hd60364, kan den købes her: DS-håndbog 183-2022
Vil du vide mere, så anbefaler vi et Opfølgningskursus i HD 60364.