Glade og tilfredse kunder
5/5
Glade og tilfredse kunder
4/5

7. udgave af HD 60364

Dansk Standard fortsætter som de foregående år med at udgive en ny version af standarderne for elektriske installationer HD 60364 midt på året, og vi er nu på 7. udgave, som udkom 1. juli.

7. udgave af el-håndbogen er på gaden

Denne gang er der ændringer i eller tilføjelser til hele 15 af de i alt ca. 40 standarder, som 60364-serien omfatter.

Mange af rettelserne i 7. udgave af HD60364 består i ændringer af betegnelser, som er indført tidligere og nu er rettet i alle standarder, hvor de gamle betegnelser måtte fremgå.

Det gælder f.eks. begreber som

  • Brydetider erstattet af Udkoblingstider
  • Effektadskiller erstattet af Lastadskiller
  • Skilletransformer er erstattet med Beskyttelsestransformer
  • Nødforsyning er ændret til Sikkerhedssystemer
  • Nødforsyningskredse er ændret til Sikkerhedsstrømkredse
  • Overbelastning er ændret til overstrøm
  • Maksimalafbryder/automatsikring er ændret til Kredsbryder (MCB)

De øvrige ændringer består i tilretning af oversættelser og fejlretning.

Der er altså ikke sket gennemgribende ændringer i forhold til krav og regler for selve udførelsen af elektriske installationer.

En standard er gældende i 3 år fra udgivelsesdatoen, så har du udgave 5 eller 6 liggende, så er du dækket ind lidt endnu og behøver altså ikke nødvendigvis at anskaffe dig den nye 7. udgave.

Der er rettelser i følgende standarder:

  • Del 4-41: Beskyttelse af sikkerhedsgrunde – Beskyttelse mod elektrisk stød
  • Del 4-42: Beskyttelse af sikkerhedsgrunde – Beskyttelse mod termiske påvirkninger
  • Del 4-43: Beskyttelse af sikkerhedsgrunde – Beskyttelse mod overstrøm
  • Del 5-52: Valg og installation af elektrisk materiel – Ledningssystemer
  • Del 6: Verifikation
  • Del 8-2: Prosumeres lavspændingsinstallationer

Krav til særlige installationer eller områder :

  • Del 7-704: Installationer på bygge- og nedrivningspladser
  • Del 7-706: Ledende rum med begrænset bevægelsesfrihed
  • Del 7-709: Havne, lystbådehavne og lignende områder – særlige krav til landforsyning af skibe
    (Læs mere om de gennemgribende ændringer for havne fra 2020)
  • Del 7-710: Medicinske områder
  • Del 7-711: Udstillinger, shows og stande
  • Del 7-717: Mobile eller transportable enheder
  • Del 7-722: Forsyning af elektriske køretøjer (Læs mere om krav til ladestandere)
  • Del 7-730: Enheder på land til elektrisk landtilslutning af fartøjer til indre vandveje
  • Del 7-740: Midlertidige elektriske installationer i opbygninger, forlystelsesindretninger og boder på markedspladser, forlystelsesparker og cirkusser.

Skulle du selv have lyst til at se nærmere på den nye 7. udgave af Hd60364, kan den købes her: DS-håndbog 183-2022

Vil du vide mere, så anbefaler vi et Opfølgningskursus i HD 60364.

Del denne artikel
Søg efter artikel
Vil du vide endnu mere?
Populært

HD 60364 – Grundkursus

Bliv opdateret på standarden HD 60364 og Installationsbekendtgørelsen.
Populært

HD 60364 – Opfølgningskursus

Byg videre på jeres viden fra Grundkursus i HD 60364 med dette opfølgningskursus.

HD 60364 – Heldagskursus

Få en grundig opdatering med en hel dag om HD60364 og Installationsbekendtgørelsen.

Relaterede artikler

Indkøbskurv

Luk

Tak for din forespørgsel

Du vil modtage et tilbud fra os så snart vi har behandlet din forespørgsel.

Vi sidder klar til at hjælpe 🙂

Skriv til os her og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Så snart du sender os din besked accepterer du samtidig vores persondatapolitik
Har du spørgsmål?
Skriv til os her