Glade og tilfredse kunder
5/5

Få styr på PPE-klassificeringen

Misforståelser om PPE kan have katastrofale konsekvenser

Indholdsfortegnelse

Hos de virksomheder, vi besøger, oplever vi af og til at der opstår misforståelser om PPE.

Når det handler om arbejdstøj med beskyttende funktioner og personlige værnemidler (PPE), findes der flere forskellige standarder, kategorier og klasser at forholde sig til, og der kan nemt opstå forvirring.

En forveksling kan i værste fald betyde, at elektrikeren tror, han er beskyttet mod en risiko – men reelt står uden den nødvendige sikkerhed, hvis han kommer ud for en lysbue.

EU-kategorier er ikke lysbuekategorier

Pas på med at blande tingene sammen! Nogle tror, at EU-kategori 3 svarer til lysbuekategori 3. Det gør det ikke. EU-kategorierne kan f.eks også handle om synlighed i trafikken – og det tøj er ofte lavet af polyester, som brænder glimrende og giver altså ingen beskyttelse mod lysbuer og ild.

Forskellige systemer

Tranemo Workwear, som er eksperter i bl.a. flammehæmmende og lysbuebeskyttende arbejdstøj og PPE oplever også misforståelserne blandt kunderne. Og det er kompliceret at finde rundt i. Der er forskellige kategorier og testmetoder, som let forveksles:

  • PPE-regulativet, som også kaldes EU-kategorierne inddeler arbejdsmiljøer i 3 kategorier i forhold til risikoen for personskade. El-arbejde under spænding falder altid under EU kategori 3.
  • Lysbuekategorier eller PPE-kategorierne måler, hvor meget energi, tøjet kan modstå.

PPE kategorier Tranemo

 

Tøj kan altså godt have en EU-kategori 3, men PPE-kategori 1 og derfor ikke beskytte tilstrækkeligt, hvis du kommer ud for en kraftig lysbue.

Derforuden findes der forskellige testmetoder for at afgøre hvad tøjet kan modstå af kortslutning og energier, så også her kan der opstå misforståelser.

Synlighed vs. sikkerhed

Der kan opstå endnu et dilemma, hvor krav til høj synlighed (EN 20471) ofte betyder at der er meget polyester i tøjet. Problemet er, at polyester smelter ved omkring 250 °C. Ved en lysbueulykke kan det få katastrofale konsekvenser. I dag findes der heldigvis flammehæmmende metervarer, der både lever op til høj synlighed og beskytter mod lysbueulykker. De er fremstillet i fibre som modacryl, aramid og viskose – som ikke smelter og er selvslukkende.

Denne mærkat viser at tøjet lever op til beskyttelse mod bl.a. kraftig varme, lysbuer og kortslutning.

Vær opmærksom

Budskabet er klart: Kig altid efter de relevante standarder, og vær opmærksom på, at EU-kategorier, lysbue-kategorier og synlighedsklasser dækker forskellige ting. Det korrekte PPE handler ikke kun om at opfylde et krav på papiret – men om at sikre, at tøjet reelt beskytter mod de risici, som du møder i hverdagen.

Del denne artikel
Søg efter artikel
Har du spørgsmål?
Så tag fat i Henrik på mail eller tlf.
Har du spørgsmål?
Så tag fat i Henrik på mail eller tlf.
Vil du vide endnu mere?
grunlæggende_elsikkerhed

Grundlæggende Elsikkerhed (EN50110)

Et grundkursus i sikkerhed ved arbejde på elektriske installationer og anlæg.

Relaterede artikler

Indkøbskurv

Luk

Tak for din forespørgsel

Du vil modtage et tilbud fra os så snart vi har behandlet din forespørgsel.

Vi sidder klar til at hjælpe 🙂

Skriv til os her og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Så snart du sender os din besked accepterer du samtidig vores persondatapolitik