Dansk Standard er klar med en opdateret udgave af standarden EN 50110-1 ‘Drift af elektriske installationer’; nu også på dansk! Den engelske udgave kom i 2023. Det er 10 år siden, der sidst kom en ny udgave, og 50110-1:2023 byder på en række nye opdateringer.

Hvad er EN 50110-1?

I EN 50110-1 finder du blandt meget andet sikkerhedskravene for arbejde under spænding – som vi kender som L-AUS bestemmelserne.  Har du brug for at vide hvad EN 50110-standarden ellers bruges til, inden du læser videre? Så tag et kig på denne artikel først: Kort om EN 50110-1 Drift af elektriske installationer.

Nyt i EN 50110-1:2023

Den nye udgave af EN 50110-1 ‘Drift af elektriske installationer’ forsøger at gøre standarden mere tydelig at læse ved at lave flere afsnit og præcisere flere punkter.

Du vil bl.a. finde ændringer som:

• Ny titel og bedre forklaringer af termer, forkortelser og definitioner.
• Nye illustrationer
• Forbedringer af punkter om ’Live Working’ og ’nærvedzoner’.
• Selvstændigt afsnit om ’Opsyn’ og hvordan du vedvarende kontrollerer sikker arbejdsudførsel.
• Ansvarskæden: Få styr på, hvem der har ansvaret for installation, drift og arbejde.
• Ergonomiske Hensyn: Om arbejde på jorden, i højden eller inde omkring elektriske dele.

Læs mere om hvert punkt nedenfor.

 

Skal jeg ændre noget i mit daglige arbejde nu?

Det korte svar er; Nej.

Ændringerne i standarden kommer ikke til at forandre hverdagen væsentligt for den almindelige elektriker – hvis du i forvejen har styr på sikkerheden. Men der er nye ting, som skal tages hensyn til – specielt i en risikovurdering.

Derudover skal du jo stadig have styr på dine personlige værnemidler (PPE), benytte korrekt isolerbart værktøj og have et Live Working Certificate eller tilsvarende kursus, inden du kan betragtes som egnet til opgaven med arbejde på eller nær elektriske installationer.

 

Ny titel – Drift af elektriske installationer

Titlen på EN 50110 er blevet kortere. Tidligere var den fulde danske titel ‘Drift af elektriske installationer og elektriske anlæg’.

Det betyder dog ikke at anvendelsesområdet for standarden har ændret sig! Dansk Standard har blot valgt at lægge sig tættere op ad den engelske titel, som kun omhandler elektriske installationer, og så er det underforstået at elektriske anlæg også er en del af dette.

Termer, forkortelser og definitioner

Flere nye afsnit har sneget sig ind i EN50110:2023. Desuden er afsnit 3 Termer og definitioner udvidet betragteligt med forklaringer på langt flere begreber samt en komplet liste over alle sumboler og forkortelser, som anvendes igennem standarden.

Alt i alt gør det standarden mere brugervenlighed og lettere at gå til.

 

Nye illustrationer

En ny sektion med forskellige symboler og forkortelser er tilføjet (3.8). Den bidrager til klarere tolkning af vigtig information.

Tabellerne som omhandler risiskoafstand og sikkerhedsafstande er flyttet ind i teksten (afsnit 4) fremfor i bilag. Dette giver læseren lettere adgang til denne vigtige information.

Desuden er der tilføjet en figur, som illustrerer endnu et eksempel på eliminering af grænserne for zoner, hvis der anvendes en barriere (Figur 3).

Valg af arbejdsmetode

“Før en arbejdsaktivitet påbegyndes, skal den planlægges …  Arbejdsproceduren skal fastlægges, og de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger skal anvendes før og/eller under arbejdsaktiviteterne…” (EN50110-1 afsn. 6.1.1)

Man skal planlægge arbejdet – det ved vi. Man skal udføre risikovurdering. Det vender vi tilbage til senere.

En helt ny figur illustrerer hvilke kapitel man skal kigge i for at finde de krav, der gælder for den arbejdsaktivitet, som man står overfor. Se den her til højre.

Dette diagram gør det let at få et overblik over de sikkerhedskrav, som er relevante. Den afslører også et nyt afsnit, som er tilføjet i denne nye udgave, nemlig ‘Arbejde uden for nærvedzonen (6.5)’ Læs mere om den nedenfor.

 

Forbedringer af punkter om ’Arbejde under spænding’ og ’nærvedzoner’

Når det gælder EN 50110 kan man ikke komme udenom punkterne om Arbejde under spænding – også kaldet ’Live working’ (Afsnit 6 Arbejdsprocedurer).
I den nye standard er der lagt en del energi i at forenkle definitioner og beskrivelser af arbejde. Derudover har man eksempelvis tydeliggjort betegnelser for ansvar. Alle disse ændringer er blevet tilrettet gennem hele standarden.

Det betyder også at alle punkter om ‘Arbejde under spænding’, ‘Spændingsløst arbejde’ og ‘Arbejde i nærvedzonen’ er blevet forbedret. De er blevet opdelt i flere afsnit og flere punkter er beskrevet tydeligere.

Udvidet krav til risikovurdering (6.1.1)

De generelle krav for arbejdsprocedurer siger, at man skal udføre en passende risikovurdering inden man begynder en arbejdsopgave. Det er der ikke noget nyt i. Men nu præciseres det, at risikovurderingen ikke kun skal vedrøre den elektriske installation men også omgivelserne. Det er altså vigtigt at forholde sig til, hvor man befinder sig, og om noget kunne opstå som har indflydelse på faren ved det arbejde man skal til at udføre.

Det kunne for eksempel være, hvis der er mange personer i det produktionsområde, hvor du netop skal til at tilgå en tavle. De er ikke meget tæt på tavlen, men bevæger sig rundt i lokalet, og ville let kunne komme til at træde ind i nærvedzonen eller tabe noget idet de går forbi. Læs mere om det nedenfor hvor vi taler om det nye afsnit ‘Ergonomiske hensyn’ (A.2.4).

 

Arbejde uden for nærvedzonen (6.5)

Et nyt afsnit er kommet til. Det omhandler krav til arbejde ‘uden for nærvedzonen’ – og hvorfor nu det? Nærvedzonen er afstanden fra den spændingsførende del og indtil min. 30cm fra delen i luftafstand, ved lavspændingsinstallationer (under 1000V).

Men hvis arbejdet foregår udenfor denne zone, så er der vel ikke særlige krav?

Jo, det kan der være – og det kan især være gældende for andre typer arbejdsopgaver end elektriske. Man skal være opmærksom, hvis de pågældende arbejdsopgaver kan resultere i, at personer eller genstande pludselig havner indenfor nærvedzonen.

Hvis arbejdet medfører at materiel, genstande eller dele af kroppen kan komme indenfor nærved zonen – altså så tæt på en spændingsførende del at man potentielt kunne komme til at berøre den – så skal man træffe sikkerhedsforanstaltninger som hvis arbejdet foregår i den pågældende zone. Er der tale om højere spændinger end 1kV, er afstanden altid mere end 1 meter.

Lad os give et eksempel:

Eksempel på arbejde uden for nærvedzonen

I en produktionsvirksomhed arbejder VVS’eren fra Facility ofte på ventilationsanlægget. Det betyder at han står på en stige og arbejder med vandrør ovenover eltavler. Flere gange sker det at der løber vand ned på tavlerne, som typisk ikke er særlig godt lukkede i toppen. I denne situation er der betydelig risiko for at vandet kan skabe en kortslutning, eller at VVS’eren eller en anden medarbejder kommer ind i nærved-zonen hvis vandet skal tørres op.
Derfor ender et ikke-elektrisk arbejde udenfor nærved-zonen med at kræve sikkerhedsforanstaltninger som om det foregik nær ved spændingsførende dele.

Dette ændrer ikke på vores forståelse af nærvedszonen, og her gælder de samme sikkerhedskrav som hidtil.

Vi anbefaler også stadigvæk, at arbejde under spænding undgås i alle tilfælde, hvor dette er muligt, da konsekvenserne af fejl under arbejde kan medføre alvorlige skader på personer og materiel i installationen.
Og alt arbejde på og nær ved spændingsførende dele kræver grundig og periodisk instruktion som er REPRÆSENTATIV for de arbejdsopgaver som skal udføres.

 

’Opsyn’ og hvordan du kontrollerer sikkerheden i arbejdets udførsel

I den nye udgave af EN 50110 er der øget fokus på ’opsyn’, da standarden nu indeholder et nyt selvstændigt afsnit, der kun omhandler opsyn og hvordan du vedvarende kontrollerer arbejdets udførsel (4.10).

Opsyn defineres som en ’opgave, hvor der anvendes elektrisk sikkerhedskontrol af arbejdsaktiviteten,’ og det kan gælde både opsyn af arbejdsopgaver, hvor den opsynsførende også deltager i arbejdet, men også personligt opsyn, hvor den opsynsførende ikke må have andre opgaver end at holde øje med en bestemt medarbejder.

Det er ikke fordi opsyn ikke var nævnt i den tidligere udgave, men nu er det samlet i et selvstændigt afsnit, så man klart og tydeligt kan finde bestemmelserne for opsyn af en opgave eller en person.

Hvad omfatter opsyn egentlig?

I 2013-udgaven var der også gennem standarden mange henvisninger til opsyn. F.eks. blev det nævnt, at ingen personer måtte udføre en arbejdsaktivitet, medmindre de havde den tekniske viden og erfaring til at udføre opgaven. Alternativt skulle personerne være under opsyn i forhold til det arbejde der skulle udføres.

Herunder blev der også givet beskrivelse for en grundlæggende kompetencevurdering, for at fastlægge om personen var ’klædt på’ til opgaven.
2013-udgaven beskrev yderligere, at opsynet skulle svare til arbejdsaktivitetens kompleksitet og/eller spændingsniveauet (pkt. 6.3.8.3).

I den nye udgave handler opsyn stadig om hvor komplekst arbejdet er, samt om spændingsniveauet.
Nu gives blot en bedre forklaring af, hvem der kan udføre opsynet og hvilke krav der stilles til personen.
Man vil hurtigt finde ud af, at et opsyn af en arbejdsaktivitet kan blive meget omfattende.
Som opsynsførende skal man være kontinuerligt til stede, og afhængigt at arbejdet kan man også selv deltage i arbejdsaktiviteten. Men er opgaven risikovurderet anderledes, kan det hænde at den opsynsførende ikke må foretage sig andet end at holde opsyn.

Det vil altså sige, at opsyn skal anvendes hvis der er høj spænding og dermed forhøjet risiko ved arbejdet, eller når medarbejderen ikke er tilstrækkelig kompetent til at udføre arbejdet uden opsyn, f.eks. lægmand.

Ved arbejde på lavspændingsinstallationer (op til 1000V a.c./1500V d.c.) behøver man ikke opsyn, så længere den pågældende medarbejder er ‘i stand til at vurdere og styre alle forekommende risici.’ (6.3.10)
Den kompetence opnår man ved f.eks. en årlig L-AUS opdatering.

 

Ansvarskæden: Har du styr på, hvem der ansvaret for installation, drift og arbejde?

Meget af EN 50110-1 ‘Drift af elektriske installationer’ omhandler ansvaret for de forskellige dele af arbejdet på elektriske installationer. Her skelnes mellem 4 forskellige persontyper, som bærer forskellige dele af ansvaret (3.2).

Disse persontyper har fået nye og kortere betegnelser, som ikke blot er lettere at huske, men det gør også teksten meget lettere at læse.

Her kan du se de nye personbetegnelser:

Tidligere betegnelse	Ny betegnelse
Ansvarlig person for en elektrisk installation eller et elektrisk anlæg	Installationsansvarlig – IM (installation manager)
Udpeget person med ansvar for en elektrisk installation eller et elektrisk anlæg under arbejdsaktiviteter	Driftsansvarlig – OC (operation controller)
Udpeget person med ansvar for en arbejdsaktivitet	Arbejdsansvarlig – WC (work controller)
Medlem af arbejdshold / arbejder	Arbejdstager – W (worker)

Disse personer indgår i enhver arbejdsopgave på en elektrisk installation eller et anlæg. Det er ikke altid at de er formelt udpeget med disse ansvarstitler, men i enhver situation vil man kunne overføre ansvarskæden til disse personbetegnelser. Én person kan også godt have flere af rollerne.

Lad os give et par eksempler:

Eksempel 1

Hans Hansen El skal installere en ny ovn hos sin gode kunde Bager Karlsen.

Her er bagermester Karlsen ‘Installationsansvarlig IM’ fordi han ejer bageriet og dermed installationen.

Hans er elinstallatør og eneste mand i firmaet, så han er ‘Driftsansvarlig OC’ fordi han har ansvaret for installationen, mens der arbejdes på den. Han er også ‘Arbejdsansvarlig – WC’ fordi han står for at planlægge arbejdsopgaven. Endelig er han også ‘Arbejdstager – W’ fordi det er ham selv, der udfører arbejdet.

Eksempel 2

I en større organisation, f.eks. en produktionsvirksomhed med enheder over hele landet og en lokal vedligeholdelsesafdeling på hver lokation, vil fordelingen se således ud:

I praksis benyttes disse betegnelser ikke ofte i hverdagen hos elinstallatør-virksomhederne, hvor det i stedet er Faglig Ansvarlig og/eller Mester, som står med disse ansvar.

 

Ergonomiske Hensyn; om arbejde på jorden, i højden eller inde omkring elektriske dele.

Et nyt begreb har sneget sig ind i standarden; nemlig Ergonomiske Hensyn (A.2.4).

Ved elektrisk arbejde kan du komme tæt på elektriske farekilder, altså dele af en elektrisk installation med energi der kan bringe dig i fare under arbejdet.

For eksempel hvis du arbejder i en Form-1-tavle, hvor du skal arbejde i kabelfeltet, men der er blottede kobberskinner i tavlebunden.
Ved en risikovurdering af opgaven skal du tage hensyn til arbejdsafstande, type af værktøj, spændingsniveau mm. Det er ikke noget nyt.
Men nu skal du også tage hensyn til muligheden for utilsigtede bevægelser mod de elektriske farekilder.

Dette krav har man valgt at kalde ’ergonomiske hensyn’.

Det betyder at du skal huske at vurdere ergonomiske afstande inden arbejdet påbegyndes.
Ergonomi handler om kroppens bevægelser under arbejdsaktiviteter.

Arbejdstilsynet har f.eks. fokus på dette i forhold til medarbejdernes arbejdsstillinger og arbejdsløft med risici for skader på muskler, knogler og led.

I EN 50110 handler ergonomi ikke så meget om slid på kroppen, men om vi kan forårsage en elulykke ved forkerte bevægelser i arbejdsområdet. Derfor skal der holdes arbejdsafstand til spændingsførende dele.

Eksempler på ergonomiske hensyn:

Der skal tages hensyn til:

• Arbejdsstillinger
• Miljø
• Arbejderens kompetencer.
• Overvågning
• Arbejderens fysiske, mentale og følelsesmæssige tilstand
• Værktøj
• Arbejder vi fra lift, stige, gulv?
• Er der spændingsførende dele over, under eller ved siden af os?

Mange ting har altså fokus på ergonomien i arbejdet. Med en forkert bevægelse kan du komme i kontakt med spænding, måske tabe genstande og starte en lysbue og risikere at bringe dig selv eller andre i fare.

Har du nogensinde haft hænderne inde i en tavle, eller samledåse og kommet i kontakt med spændingsførende ledere?
Det vil mange kunne sige ja til, og det kan være forårsaget af manglende ergonomiske hensyn. Det kunne være i forbindelse med måling eller fejlfinding på installationer eller maskinanlæg.

På Elsikkerheds kursus, som vi kalder ‘Live Working Certificate’ får du du mange flere eksempler på hvordan du foretager dne korrekte risikovurdering. Og vi arbejder med praktiske øvelser. Læs mere om Live Working Certificate.

 

Skal jeg købe EN 50110-1:2023?

Ja, det vil vi klart anbefale. Standarden danner grundlag for mange af de andre sikkerhedsbestemmelser som vi arbejder efter som el-fagfolk.

Og så er det ikke en standard som kommer i en ny udgave hvert år. Så den er god at have ‘på hylden.’

Der henvises til den fra både Installationsbekendtgørelsen og Bekendtgørelsen om sikkerhed for drift af elektriske anlæg (BEK 1608), så derfor er den rigtig god at have og kende.

Du kan læse mere om hvad EN 50110 ‘Drift af elektriske installationer’ generelt indeholder lige her: Kort om EN 50110-1

Den købes hos Dansk Standard: webshop: EN50110-1:2023