Glade og tilfredse kunder
5/5
Glade og tilfredse kunder
4/5

Ladestander-bekendtgørelsen og krav til installation af ladestandere

I dette afsnit kigger vi på ladestanderbekendtgørelsen og kapitel 722 i standarden HD 60364, som indeholder reglerne for installation af ladestandere.

Indholdsfortegnelse

Der er række krav som skal overholdes ved installation af ladestandere.

Først et par definitioner

Ladeboks/ladestander:
Indeholder et relæ/kontaktor og et kommunikationsmodul. Ladeboksen kommunikerer med bilen om, hvor mange ampere, der er til rådighed i installationen. Bilen giver besked om at trække den indbyggede kontaktor, så AC-spænding kan komme til bilen.

Lader:
Er placeret i bilen, og modtager AC-spændingen fra nettet. Laderen ændrer AC til DC og lader bilens batteri. Laderen i bilen findes i mange størrelser, alt fra 2 kW op til 22kW.

Eksempel på installation af ladeboks

Ladestanderbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 181 af 05/03/2020, kendt som ‘Ladestanderbekendtgørelsen’, udkom i marts 2020.
Læs hele Laderstanderbekendtgørelsen her

Ladestanderbekendtgørelsen indeholder krav til hvornår der skal opsættes eller forberedes til ladestandere på større parkeringspladser ved erhvervsbyggerier/butikker og beboelsesejendomme.

Vær opmærksom på, at kravene ikke gælder:

  • Eksisterende eller nye bygninger med under 10 p-pladser, f.eks. parcelhuse
  • Eksisterende bygninger ejet og benyttet af virksomheder med færre end 250 ansatte (SMV’er)

Her nedenfor har vi samlet kravene i en oversigt:

Deadline for opsætning og forberedelse af ladestandere er d. 1. januar 2025.

Forberedelse

Når Ladestanderbekendtgørelsen stiller krav om at forberede til ladestandere, så er definitionen måske ikke så ligetil, som §2 pkt. 3 lægger op til.

Forbederelse kan også indebære planlægning af den kommende installation. Det gælder f.eks. projektering af effekttilførslen til de fremtidige (mange) ladestandere. Er der belægning på p-pladsen, så vil det naturligvis også give mening at nedlægge rør til at trække fremtidige kabler, for at undgå at skulle have belægningen op igen. Er der derimod tale om en p-kælder, kan det være nok at sørge for at der er ekstra plads i kabelbakken.
Skal fremtidige ladere forsynes fra bygningens eltavle, kan der med fordel forberedes føringsvej til at trække kabel ud af bygningen.

Der er altså lagt op til noget fortolkning, hvor man må tage både parkeringspladsens og bygningens beskaffenhed med i overvejelserne sammen med det økonomiske aspekt – og en god portion sund fornuft.

I Bygningsreglementet BR18 findes der en vejledning som udspecificerer flere af kravene i ladestanderbekendtgørelsen og gør anvendelsen lettere i praksis.

Læs vejledningen fra BR18 her.

Særområde 722: ‘Forsyning af elkøretøjer’

De øvrige regler for ladestandere til elbiler findes i HD 60364 Del 7-722.
Kapitlet om forsyning af elkøretøjer hører under krav til særlige installationer, som findes i Bind af HD 60364.

Her skal du være særligt opmærksom på følgende krav:

  • Særskilt strømkreds med egen RCD
  • Transientbeskyttelse
  • Beskyttelse mod vand og hærværk

Generelle krav

I øvrigt skal du være opmærksom på de helt generelle krav, der vil være til enhver installation og dermed også en installation til ladestandere:

  • Dimensionering
  • Kabler i jord
  • Samlet fremføring
  • Verifikation

Husk der skal udføres eftersyn og afprøvning FØR og EFTER idriftsættelse af ladestandere, som ved enhver anden fast installation.
Man kan nu købe måleinstrumenter beregnet til test af ladestandere, og de nyeste installationstestere indeholder også funktioner til at teste på elbilladere.

Læs meget mere om kravene til installation af ladestandere i vores indlæg

Installation af ladestandere på parkeringspladser

Installation af ladestandere i boliger

 

Del denne artikel
Søg efter artikel
Vil du vide endnu mere?

Ladestandere – Installation og dimensionering

Få overblik over gældende krav for installation og dimensionering af ladestandere.

Relaterede artikler

Indkøbskurv

Luk

Tak for din forespørgsel

Du vil modtage et tilbud fra os så snart vi har behandlet din forespørgsel.

Vi sidder klar til at hjælpe 🙂

Skriv til os her og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Så snart du sender os din besked accepterer du samtidig vores persondatapolitik
Har du spørgsmål?
Skriv til os her