Glade og tilfredse kunder
5/5
Glade og tilfredse kunder
5/5

Installation af ladestandere på parkeringspladser

Når du opsætter flere ladestandere på en parkeringsplads eller andet offentligt område, skal du overholde de skærpede krav i standarden HD 60364 afsnit 722, som omhandler ladning af el-køretøjer.

Indholdsfortegnelse

I dette indlæg ser vi på de regler, man skal være særligt opmærksom på, når man sætter standere op ved større parkeringsanlæg.

Ladestanderbekendtgørelsen

Ladestanderbekendtgørelsen fortæller hvor og hvornår der er krav om etablering af ladestandere eller forberedelse til installation.

Læs mere om kravene i Ladestanderbekendtgørelsen her.

Særområde 722: ‘Forsyning af elkøretøjer’

De øvrige regler for ladestandere til elbiler findes i HD 60364 Del 7-722.
Kapitlet om forsyning af elkøretøjer hører under krav til særlige installationer, som findes i Bind af HD 60364.

Særskilt strømkreds med egen RCD

I 722 er det især vigtigt at bemærke, at ved opstilling af ladestadere, skal der etableres en særskilt kreds. Forsyningen til laderen skal afbrydes af en særskilt RCD – med mindre der er er indbygget RCD i laderen. (722.314.101)

Den indbyggede RCD skal opfylde én af følgende standarder: EN 61008-1, EN 61009-1, EN 60947-2 eller EN 62423. Gør den det, behøver der ikke være en ekstra RCD foran installationen. (722.722.531.3.101)

Transientbeskyttelse

Når der er tale om ladestandere ved større parkeringspladser – altså i det offentlige rum, så er der ALTID krav om transientbeskyttelse (722.443.4).
Det kan ikke undværes ved hjælp af risikovurdering eller andet.
Transientbeskyttelsen installeres foran den installation, der forsyner ladestanderen, med mindre der sidder en indbygget SPD, som det er tilfældet i flere nyere ladestandere.

Beskyttelse mod vand og hærværk

En ladestander, der står på en offentlig parkeringsplads kan blive udsat for lidt af hvert. Derfor er der krav til, at materiellet skal kunne modstå ydre påvirkninger.
Dette gælder alt der vedrører forsyningen til ladestanderen dvs. også stik, standeren, selve laderen og kabelskab.

Står den udendørs, skal alt være mindst IP44 mærket for at være beskyttet mod vandsprøjt (AD4) og mod indtrængen af små genstande (AE3). Desuden skal ladestandere, som står offentligt tilgængeligt kunne modstå slag af høj styrke (AG3) svarende til IK08 – forstærket beskyttelse. (722.512.2 og 5-51 Tabel ZA.1)

Slag kan også forhindres ved at anbringe ladestanderen udenfor rækkevidde. Her skal man dog være opmærksom på, at man samtidg skal opfylde kravet om at ladestanderen skal placeres så tæt som praktisk muligt på p-pladsen, hvor der skal lades. (722.55.101.2)

Reglerne i praksis

Vi ser på reglerne i praksis og har besøgt en parkeringsplads, hvor arbejdet med etablering af ladestandere var i fuld gang. Se denne korte video:

Generelle krav

Når du installerer ladestandere ved større parkeringspladser er der en hel række generelle krav, som du skal huske at overholde:

Dimensionering til ladestander

De almindelige bestemmelser for dimensionering af kabler gælder natuligvis også ved installation af ladestandere. Kravene findes i HD 60364 Del 5-52.

Samtidighedsfaktoren for ladestandere sættes til 1, da man må gå ud fra at alle ladestanderne kan benyttes samtidig. Hvis der er belastningsstyring (load sharing), kan faktoren reduceres og dermed kan man benytte mindre tværsnit (722.311).

For optimal udnyttelse af forsyningseffekten ved flere ladestandere efter hinanden, kan et Charging Management System anvendes og programmeres til at optimere distributionen af den tilgængelige strøm. F.eks. kan man priotere ladeeffekten efter hvilken bil, der kræver mest ladning, eller man kan overføre mere strøm til laderne om natten, hvor bygningen typisk bruger mindre strøm.

Kabler i jord

Kablerne skal typisk graves ned, så her skal du huske at følge kravene i Installationsbekendtgørelsen for nedgravede kabler:

  • §41 siger, at kabler skal graves ned i en dybde på mindst 35 cm for beskyttede kabler eller mindst 70 cm for kabler markeret med markeringsbånd 20 cm over kablet.
  • §42 stiller krav til placering, størrelser og type af markering og dækplader, og her er det vigtigt at bemærke, at advarselstekst på dækplade skal være ”ELKABEL”. (BEK. nr. 1082 af 12/07/2016)

Vær også ekstra opmærksom på strømværdierne for kabler i jord, som kan afhænge af mange forhold, f.eks

  • jordtyper (sand, muldjord osv.) (Tabel B.52.16)
  • samlet fremføring af kabler direkte i jord (Tabel B.52.18)
  • samlet fremføring for kabler i rør i jord (Tabel B.52.19)

Læs mere om kabler i jord

Verifikation

Husk der skal udføres eftersyn og afprøvning FØR og EFTER idriftsættelse af ladestandere, som ved enhver anden fast installation.
Man kan købe måleinstrumenter beregnet til test af ladestandere, og de nyeste installationstestere indeholder også funktioner til at teste på elbilladere.

Til nogle elbiler kræves lavere overgangsmodstand til jord – helt ned til 80 ohm. Dvs. man skal have en GOD jordforbindelse. Det kan løses ved at lave et eller flere særskilte jordspyd.

Ved en offentlig ladestander kan du ikke vide, hvilke typer biler der vil blive sat til, og derfor skal du som udgangspunkt altid tage højde for dette ved at lave bedre jordforbindelse.

Spørgsmål

Hvad vil det sige at forberede til ladestander?
– Når Ladestanderbekendtgørelsen stiller krav om at forberede til ladestandere, så betyder det simpelthen at der trækkes tomrør eller kabelbakke ud til den enkelte parkeringsplads, så det senere er let at føre et kabel og opsætte en ladestander. Men forberedelse kunne også være at se på den eksisterende installation i bygningen, som parkeringspladsen tilhører. Er den klar til at kunne levere strøm til en hel række ladestandere? Dette er ikke udspecificeret yderligere i Ladestanderbekendtgørelsen, men Bygningsreglementet har udgivet en vejledning som tydeliggør flere af elementerne i ladestanderbekedntgørelsen. Vejledningen fra BR18 findes her.

Skal man trække kabel til hver stander eller kan flere ladestandere køre på samme forsyning?
Man må gerne sløjfe mellem flere ladestandere – husk at dimensionere efter det.
F.eks. kan man forberede til at udvide med flere standere ved at trække et stort kabel fra starten. Hver stander behøver ikke hver sit kabel – men installationen til standerne skal have sin egen kreds og dermed sin egen MCB (sikring) og sin egen RCD. Se hvordan i videoen ovenfor.

Del denne artikel
Søg efter artikel
Vil du vide endnu mere?

Ladestandere – Installation og dimensionering

Få overblik over gældende krav for installation og dimensionering af ladestandere.

Relaterede artikler

Indkøbskurv

Luk

Tak for din forespørgsel

Du vil modtage et tilbud fra os så snart vi har behandlet din forespørgsel.

Vi sidder klar til at hjælpe 🙂

Skriv til os her og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Så snart du sender os din besked accepterer du samtidig vores persondatapolitik