Op til ca. 100KW kan tavlen normalt købes sammen med UPS-anlægget og vil så opfylde gældende krav. Større end 100KW, eller hvis du har flere parallel/redundante anlæg, vil du normalt selv skulle designe tavlen i samarbejde med producenten.
En korrekt udført servicebypass i din UPS-tavle er afgørende for, at du kan servicere eller udskifte dit UPS-anlæg uden at afbryde den kritiske belastning – men selv erfarne folk kan komme galt afsted.
Det sker at der anvendes en 1-0-2 omskifter, der teknisk set opfylder kravene i HD/DS 60364 551.6.1 ved at forhindre at der leveres energi utilsigtet retur til netforsyningen. Problemet er bare, at i position 0 får den kritiske belastning hverken forsyning fra UPS eller nettet – præcis det modsatte af, hvad en servicebypass skal sikre.
De fleste moderne UPS-anlæg kan håndtere et bypass-signal (typisk NC), der automatisk sætter systemet i statisk bypass. Det sikrer, at der ikke kan leveres energi tilbage til nettet, og forhindrer skader på UPS’en, f.eks. ved spændingsforskelle mellem net og UPS. Dette øger både personsikkerheden og sikrer driftens stabilitet.
Alternativt kan bypassbryderen låses af, men husk hvor nøglen er gemt!
Hos Elsikkerhed rådgiver vi om disse problemstillinger og tilbyder både virksomhedskurser og åbne kurser om korrekt servicebypass og UPS-drift.
Vil du vide mere om UPS-teknologi, så følg med i @Henrik Grønning‘s UPS-corner i vores nyhedsbrev, hvor han ofte giver gode råd og nyttig viden om UPS.