Dette skilt på dine byggepladstavler blev ulovligt med indførelsen af HD60364.
I den Installationsbekendtgørelsen og HD60364 er det ikke nævnt som en mulighed, at skilte en byggestrømstavle på denne måde. Derfor er det altså ikke længere lovligt at bruge skiltet på de stikkontakter eller forlængerled, der videresløjfes på en bygge- eller nedrivningsplads.
Regler for byggepladstavler findes i -HD 60364 Bind 2 – særområder, del 7-704.
Hvad er kravet?
Fra og med 1. juli 2017 har reglerne været at:
- Alle strømkredse til og med 32A skal beskyttes med 30mA RCD type: A
- Alle strømkredse over 32A skal beskyttes med højst 500mA RCD type: A
Yderligere regler for eftersyn af byggepladstavler
Husk! Det gælder desuden at:
§ 60. Bibeholdes en midlertidig elektrisk installation i mere end tre måneder, skal installationen hver tredje måned efterses af en autoriseret elinstallatørvirksomhed.
Stk. 2. Ejeren eller brugeren af den midlertidige elektriske installation er ansvarlig for, at eftersynet foretages, og at installationen fjernes efter benyttelsen.
Din byggepladstavle skal altså efterses hver 3. måned.
(HD/EN 60364-7-704 og BEK 1082 af 12/07/2016)
Har du brug for mere viden og installationer på byggepladser og andre midlertidige installationer, kan vi tilpasse et kursus til din virksomhed.